Søg
Medfødt Døvblindhed
Bibliotek
Publikationer
Projekter
 
Du er her:
ForsidepilNyhederpilGode muligheder for efteruddannelse i 2010
Normal Større Størst

Gode muligheder for efteruddannelse i 2010

Gode muligheder for efteruddannelse i 20102010 byder på flere spændende muligheder for at opkvalificere sig for døvblindepersobnale. Blandt andet har Nordens Velfærdscenter (NVC) stadig ledige pladser på kurset Udfordrende aktiviteter sammen med personer med medfødt døvblindhed.

Kurset er en videreudvikling af et meget populært kursus, som NVC afholdt i 2008 under overskriften Fysisk udfoldelse. Ligesom forrige år er det Flemming Ask Larsen og skotske Joe Gibson, der står for kurset, hvor de blandt andet vil fokusere på muligheden for at udvide den døvblindfødtes viden om verden samt at udvikle og styrke sociale relationer gennem udfordrende aktiviteter.

NVC's hjemmeside kan du finde flere informationer om, ige som det er muligt at melde sig til online. Vær opmærksom på, at ansøgningsfristen er 15. februar.


Ansøgningsfristen nærmer sig også hastigt for National Grunduddannelse - i daglig tale bare NGU. NGU er en efteruddannelse for pædagogisk personale, der arbejder med døvblindfødte. Uddannelsen giver en grundlæggende indsigt i, hvordan du tilrettelægger og udfører arbejdet med mennesker, der er født døvblinde og i løbet af uddannelsen bliver kursisterne undervist i generelle teorier, og de får mulighed for at fordybe dig i emner efter eget valg.

Efter at have gennemført NGU vil du være i stand til at:

  • genkende væsentlige teorier om kommunikationsudvikling
  • iagttage og fortolke læringspotentialer
  • analysere, vurdere og udvikle egen praksis
  • undervise, rådgive eller vejlede efter didaktiske og metodiske principper

Første modul af NGU bliver afviklet allerede i uge 10, og ansøgningsfristen er normalt en måned før kursets start. Du kan finde flere oplysninger samt et ansøgningsskema på University College Nordjyllands hjemmeside.


Sidst men absolut ikke mindst er det stadigt muligt at melde sig til den modulbaserede efteruddannelse, som vi her på Videnscenter for Døvblindfødte udbyder fra august måned.

I denne omgang har vi valgt at fokusere på temaet Trust. På dansk kan trust vel bedst oversættes med begreber som tillid, værdighed og anerkendelse, og det er et væsentligt begreb i den dialogiske teori, som for øjeblikket inspirerer døvblindefeltet:

På den modulbaserede efteruddannelse går vi i dybden med, hvad ligger der i den nye fokusering, som jo netop peger på at oplevelsen af at føle sig værdig og opbygning af en grundlæggende tillid til den anden dannes i den dialogiske relation.

En nærmere beskrivelse, tidsplan, tilmeldingsformular osv. finder du på videnscentrets hjemmeside.