Søg
Medfødt Døvblindhed
Bibliotek
Publikationer
Projekter
 
Du er her:
ForsidepilProjekterpilKommunikation og medfødt døvblindhed
Normal Større Størst

Kommunikation og medfødt døvblindhed

Formål
At gøre ny viden om kommunikation med døvblindfødte tilgængelig for pårørende og professionelle.


Resume

Formidlingsprojektet omkring kommunikation og medfødt døvblindhed har rødder i Deafblind International's kommunikationsnetværk, som består af en række af Europas mest anerkendte eksperter inden for døvblindefeltet.

Projektet skal efter planen munde ud i fire lærebøger med tilhørende DVD'er. De fire bøger er færdigskrevet. Den fjerde og sidste bog er udkommet på engelsk i 2009 og den danske udgave er udgivet primo 2010.

Bøgerne beskriver både det teoretiske og det praktiske grundlag for at udvikle kommunikation med døvblindfødte børn og voksne. En DVD med cirka 25 videoeksempler af "god praksis" illustrerer indholdet i hver af de fire bøger.

Modtagelsen af de første bøger har været meget positiv blandt både professionelle og pårørende. Efterspørgslen har været stor både i Danmark og resten af Europa. Bogen er oversat fra engelsk til en række forskellige sprog ud over dansk. I Danmark har det allerede været nødvendigt at genoptrykke bøgerne, hvilket er ganske usædvanligt for så specifik faglitteratur.


Deltagere

  • Koordinator og projektansvarlig Inger Rødbroe, tidligere leder af Videnscenter for Døvblindfødte
  • Videnscenter for Døvblindfødte
  • Viataal, hollandsk institution for døvblinde
  • Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale
  • Specialister fra døvblindeområdet i Norden og Holland.


Forventet afsluttet
Primo 2010